Den produktion, danske virksomheder har outsourcet til Kina og andre lavtlønslande, kommer næppe tilbage igen. Selv om Kinas økonomiske mirakel gør, at også kineserne efterhånden forlanger mere i løn, vil det ikke fordyre produktionen voldsomt de første mange år, for kineserne outsourcer blot videre til afrikanske lande, hvor lønningerne er endnu lavere.
Det understreger, at det er vigtigt, at Danmark og EU gør en indsats for at sikre, at konkurrenceevne ikke bliver bygget på ringe arbejdsmiljøbestemmelser, ringe forbrugerbeskyttelse, hensynsløs forurening eller rovdrift på naturens ressourcer.
Alligevel spørger mange, om udviklingen i den tredje verden gør, at Europa bliver ”overhalet”.
Om det sker, afhænger af os selv.
Vi har udfordringer med efterløn, pensionsalder mv. Men udviklingen åbner også store muligheder for vore virksomheder, hvis vi forstår at håndtere dem.
At kineserne med den økonomiske velstand drages mod vestlig kultur og vestlige værdier, kan være til nytte for danske virksomheder, som producerer noget, der har med velfærd, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse at gøre.
Virksomheder, der har udviklet koncepter til forebyggelse og beskyttelse af befolkningen, har også store muligheder. Tænk blot på, hvor kostbare de kinesiske børn med den fortsatte ét barns politik er for at sikre kinesernes egen velstand fremover!
Også virksomheder, som har fundet ud af at producere kvalitetsprodukter med nye materialer til erstatning af fx kostbart træ fra regnskovene, kan gå en stor fremtid i møde.
Den lange vej fra Asien til Europa koster både tid og penge. Hvor just-in-time principper er vigtigere end lave priser, kan der ofte være fordel i at producere i Europa. Det forbedrer logistikken.
Samtidig øger det muligheden for at sikre kvaliteten. Nu ser vi kinesiske fødevarer blive afvist i Europa, fordi hvede indeholder aluminium, ris indeholder plastik osv. Det kan godt vise sig at være et kvalitetsstempel, at varer er ”Made in Europe”.
Herudover er det ofte lettere at opnå fordelagtige betalingsbetingelser hos europæiske leverandører end hos kinesiske. Det gavner likviditeten.
Visse metaller som fx neodym er uundværlige for fx elektronikproduktionen, men findes stort set kun i Kina. Det giver leverandørerne mulighed for at presse priserne op og begrænse leverancerne. Mindre virksomheder på Sjælland står næppe først i køen, når det gælder sikring af leverancer, kvalitet, priser og gode betalingsbetingelser. Derfor vil det være klogt af dem at gå sammen i større enheder om indkøbene, så de bliver en stærkere forhandlingspart over for leverandørerne. – Også selv om de i dagligdagen er konkurrenter eller er i forskellige brancher.
De monopollignende tilstande for disse metaller giver samtidig utrolige muligheder for at genvinde dele fra computere, skærme mv.
Ingen af de nævnte strategiske muligheder er rent skrivebordsarbejde. Alle er hentet fra eksisterende virksomheder Øst for Storebælt.
Vi kan lære meget af hinanden.
Ove Höilund
www.elgaardpartners.dk
”Svøm”; er det en haj konstant er nødt til at gøre, for at overleve. En haj har ingen svømmeblære og falder derfor til bunds, hvis ikke den konstant er i bevægelse. En finhval strandede i sommer i Vejle Fjord, og døde fordi den netop ikke var i stand til at bevæge sig. Hvilken relevans kan dette så på en blog om forretningsudvikling? Enkelt nok….
Virksomheder er nødt til konstant at tænke i, at kunne bevæge, udvikle og flytte sig fra status quo. Hvis ikke de gør, mister de markedsandele, har vanskeligere ved at tiltrække kvalificerede medarbejder, samarbejdspartnere og investorer. De dør også, men ikke nødvendigvis langsomt.
Det er dog heller ikke altid nok, blot at bevæge og flytte sig i takt med udviklingen – og følge med strømmen. Gør man det, er der en latent fare for, at man ligesom et skib uden tilstrækkelig drivkræft, blot bliver kastet rundt i bølgerne, uden selv at påvirke fart og retning.
Uagtet af, hvor godt og unikt et produkt eller forretningsidé man engang havde, så er fordoms styrke ikke nok til, at sikre sig ordrer fra nutidens kunder og arbejdskraft fra fremtidens begrænsede medarbejderstyrke. Man er konstant nødt til at spørge sig selv, hvor man som virksomhed er unik og hvordan man kan sikrer sig, at forblive unik i forhold til de markedsbetingelser, man opererer i.
Dette kræver en forståelse for nødvendigheden af forandringer og udvikling i virksomheden. En parathed, som skal være grundfæstet i virksomhedens kultur og værdisæt.
Man siger der findes 3 typer af virksomheder; dem der overraskes af udviklingen, dem der følger med udviklingen og dem der påvirker udviklingen (i positiv retning vel at mærke).
Det er sidstnævnte type, der bliver morgendagens vindere. Og vi har alle muligheden for at arbejde i den sidste type, som påvirker udviklingen. Den virksomhed som er innovativ – præget af vækst og ambitioner.
Det starter dog ikke kun med, at ledelsen træffer et valg om, at vi nu skal være mere forandringsvillige og sætte nye planer i søen. Det starter med os selv som medarbejdere (og kunder for den sags skyld). Vi kan stille krav om proaktivitet, nytænkning og ambitioner til ledelsen, vores kollegaer og leverandører; og i det mindste afkræve en klar retning for virksomhedens udvikling.
Men først og fremmest bør vi starte med at kigge os selv i spejlet og spørge, om vi er forandringsvillige i vores hverdag og tilgang til livet. For det er det der kræves af os alle – virksomheder, kunder og medarbejdere – hvis vi på sigt skal udvikle os som samfund, i den globaliserede og foranderlige verden, vi alle er en del af.
Lars Glasow Carlsen
www.elgaardpartners.dk
